4. Projekt 2

Projekt 2: Analyse af konkretmaterialer (den fra CFU) inkl. Refleksioner.


Til vores anden projekt valgte vi to meget forskellige slags læremidler, Godt på vej og Læsefidusen. Efter vi havde valgt de forskellige læremidler, fandt vi ud af, at vi ikke havde fået alle bøger med i første omgang. Efter at have fået fat i alle de bøger som var tilgængelige, gav meget af læremidlet mere mening. Dog undrede jeg mig meget over hvordan differentiering var implementeret i Læsefidusen, da det efter min mening ikke fremgik tydeligt. Inden jeg fik kigget i læremidlerne, var mit første valg Læsefidusen, da den var ny og ved første øjekast var det også den der lokkede med sin flotte farve, noget som helt sikkert også ville tiltale elever. Men efter vi havde bearbejdet materialerne, ville jeg bestemt vælge Godt på vej, da både lærevejledningen og læsebogen var nemme at forstå og havde gode muligheder for differentierende undervisning. 



Indholdsfortegnelse


Hvad er et didaktisk læremiddel:

Et didaktisk læremiddel er en håndsrækning og anvisning, der skal støtte lærerens handlinger. Didaktiske læremidler er produceret med henblik på handlinger; det vil sige, at eleven skal motiveres til at gøre noget, og læremidlerne er dermed en støtte til undervisningen. Et didaktisk læremiddel har en dobbelt didaktisk intention - de vil noget med eleven, og de vil noget med læreren. Didaktiske læremidler er produceret med henblik på undervisning, og de formidler ved at vise, bevise og overbevise. 


Læsefidusen


Læremidlet er enkelt i designet med et rødt omslag, der fremkalder positive energi hos eleverne, og den stjæler fokus fra de andre bøger. Læsefidusen (aben) er i midten af omslaget på læremidlet. Læsefidusen fremkalder genkendelighed hos eleverne, da der findes materialer, der kan anvendes i børnehaven og 0. klasse. Læremidlet fremstår harmonisk og roligt.
Læremidlet består af 3 forskellige bøger: en læsebog, en arbejdsbog og en lærerhåndbog. I både læse- og arbejdsbogen følger man Lilli og Lasse, som indgår i bogens forskellige emner. Strukturen er således, at hvert kapitel har et særligt tema - eksempelvis er det gennemgående tema i kapitel 6 “ræve”, hvilket går igen og behandles på forskellige måder. Eleverne får også kendskab til naturens dyr. Læsefidusens tekster er letlæselige med illustrationer til hver tekst, som understøtter teksten.

Læsefidusen er opbygget på forskellige kompetenceområder for undervisningen herunder læsning, skrivning og fortolkning.

Når læsebogen åbnes, er der fire forskellige farver, der anvendes. De røde sider er introduktion. De blå sider er inddelt i 3 forskellige nuancer, hvor eleven henholdsvis skal Lytte og tale, Læse og læse og Læse og skrive. Derved får eleverne forskellige opgaver gennem materialet, hvor niveauet gradvist bliver højere.

Arbejdsbogen til læsefidusen er inddelt i samme struktur som læsefidusen med tre forskellige farvenuancer. Derudover er arbejdsbogens røde sider ikke introduktion, men opgaver, hvor eleverne skal huske og vise.

Der findes en selvstændig lærervejledning til Læsefidusen. Dog udkommer den først november 2017. Det er dog muligt at downloade lærervejledningens første 5 kapitler, for at se hvordan den anvendes i relation til læsebogen og arbejdsbogen. Læsefidusen indgår i en forlagsserie fra Dansklærerforeningen og er dermed i et system. I lærervejledningen findes en vejledning til hvert kapitel, der indeholder; forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløbet. Derudover er der også indskrevet de fælles, mål som hver opgaveforløb dækker over. Vejledningen har højstruktureret styring og beskriver både lærerens opgaver og elevernes opgaver for hver undervisningsgang. Der veksles mellem individuelle og makker-opgaver til eleverne. Læremidlet har også en årsplan, der giver et forslag til hvordan undervisningsforløbet kan tilrettelægges.

I læsefidusen er der fokus på afkodning af ord og kendskab til sprog og forskellige genrer. Synet på danskfaget kommer til udtryk gennem de forskellige typer af tekster, der skal læses - der er såvel nye som gamle tekster og både fakta- og fiktionstekster. Hensigten er således, at man med en bred vifte af forskelligartede tekster opnår en bred viden om danskfaget og dermed bedst muligt tilegner sig de faglige kompetencer, som er defineret i fælles mål. Dette skal blandt andet bidrage til, at eleverne efter 2.klasse skal kunne læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdags sammenhænge, og der er gennemgående overensstemmelse mellem Fælles mål og opgaverne, der er formuleret nederst på siderne i læsebogen og de står i lærervejledningen.
Sværhedsgraden er stigende gennem bogen, og teksterne eleverne skal læse bliver længere.

Læremidlet lægger op til, at eleverne skal være aktive og deltagende i læringsprocessen, hvilket kommer til udtryk i lærervejledningens elevaktiviteter. Til hver undervisningsgang er der en elevaktivitet, der kræver forberedelse af læreren, og derudover er der opgaver i elevernes arbejdsbog. Når opgaverne er udført, skal eleverne selv evaluere på deres præstation. Dette gøres ved hjælp af “Signalfidusen”, som er et trafiklys, hvor eleverne vælger enten farven rød, gul eller grøn til at repræsentere, hvordan opgaven er forløbet.

Idet det er Dansklærerforeningen, der har udgivet Læsefidusen, kommer der automatisk en forventning til, at læremidlet har fået en blåstempling, både i form af kvaliteten af opgaverne og læringsmetoderne, der er anvendt i læremidlet. Derudover er der en forventning til, at læremidlet favner bredt, både i materiel og hos eleverne.

Sammenhængen mellem læse- og arbejdsbog samt lærervejledning skaber en god struktur for danskundervisningen. Til trods for denne struktur, synes vi ikke, at der er tekster eller opgaver tilegnet de faglige svage- eller stærke elever, og dermed mangler der en synlig undervisningsdifferentiering.

Godt på vej


Det første indtryk af er læremidlets æstetik er meget livlig, og det fanger elevernes opmærksomhed, da titlen “Godt på vej” stemmer i overensstemmelse med bogens omslag. Man kan sige, at læremidlets titel ikke er misvisende i forhold til designet. To af læremidlerne har samme forside, den ene er læsebogen og den anden opgavebogen, dette gør at eleverne tydelig kan se disse bøger høre sammen. Forsiden appellerer til eleverne, da der er kaniner, en fisk og et pindsvin, alle med en slags menneskelige egenskaber. Farverne er også med til at gøre forsiden mere dragende, ud over den er livlig. Kanineren er på vej, som overskriften indikerer. De går på en mur, hvor der er flere mulige veje at vælge. Man kan også se et par hænder, der er på vej over muren, som kunne symbolisere eleven selv, der skal over en mur / forhindring for at komme godt på vej.


Læremidlet indgår i en serie, der dækker fra børnehaven og frem til 3. klasse. Dette kan være en fordel for elever og lærer og skabe genkendelse og viden om, hvad de har med at gøre. På den måde skabes der en selvstændighed hos den enkelte elev, da læremidlet har samme arbejdsmønster gennem læremiddel-serien.
Læremidlet består af en læse-, fortælle-, opgave- og skrivebog samt en lærervejledning. Derudover følger der en cd-rom med læsebogen, hvilket giver mulighed for at få teksterne læst op. I både læse-, fortælle- og opgavebog møder man Anna og Otto, og følger dem gennem forskellige emner. Man kan sige, at læremidlet er struktureret forskellige efter emner, som læsebogen også tager fat i, hvilket skaber et overblik. Der er fire kapitler med hver deres tema, som følger årstiderne. Dermed passer det med, at eleverne kommer til at læse om jul, omkring juletid osv. De fire temaer hedder ‘Vi finder vej’, ‘Vi er venner, ‘Tiden går’ og ‘Vi bor i Danmark’. Hvert tema indledes med noget illustrerende som for eksempel et maleri eller foto samt en lille tekst, som åbner for det omtalende tema.
I alt har Læsebogens fire kapitler med tilsammen 45 opslag, hvilket gør at man kan bruge cirka en uges undervisning på hvert opslag.
Temaerne giver børnene et indblik i emner såsom vilde dyr og kæledyr, begrebet venskab, årstider, højtider og Danmark i nutiden. Bogen inddrager også andre kulturer og ældre tidsperioder.

Læsebogen indeholder både fagtekster og anden børnelitteratur. Læsebogen indeholder store overskrifter, som er iøjnefaldende for eleverne og for læreren. På alle siderne er der enten fotografier, malerier eller illustrationer, som danner en sammenhæng i forhold til tekstens indhold. Ser man nøje på læremidlet, er der gule bokse på hvert opslag. Dette er der særlig fokus på, så de elever med lav læseforståelse netop kan fokusere på dette og ikke resten af teksten, hvilket gør teksten overskueligt og særdeles let at arbejde med for eleverne. Læsebogen indeholder også en CD-rom, som har den fordel, at læreren kan differentiere undervisningen eventuelt efter elevernes behov eller lignende.

I serien findes også en fortællebog til læreren. Bogen indeholder længere historier om Anna og Otto, samt både ny og klassisk børnelitteratur. Hensigten med denne bog er, at læreren læser højt for eleverne, inden de selv går i gang med læsebogen. Dette giver børnene en forsmag på hvad de selv skal læse.
Fortællebog 1 er dog ikke mulig at låne på CFU længere, men findes til både serien til 2. og 3. Klasse.

Ser man på opgavebøgerne A og B, er de præget af kvalifikationer, kompetencer og kreativitet, som eleven og så har mulighed for at udvikle gennem læremidlet.
Opgavebøgerne udfordrer eleverne i forskellige form for opgaver, hvor eleverne selv skal drage nytte af deres kreativitet for eksempel danne rimord ude fra et illustrerende billede og tegne tegninger, klippe, lime og skrive om tamme og vilde dyr. Opgavebøgerne stiller også spørgsmål til den enkelte elev, som fanger eleven opmærksomhed samtidig med, at der er en illustrerende tegning af en hare og andre dyr. Man kan sige, at opgave bøgerne ikke er langtrukne, men derimod varieret, hvor eleverne ikke kun bliver præsenteret for skriveopgaver, men derimod også tegneopgaver, som udfordrer elevens egne kompetencer og øger kreativiteten.

I lærervejledningen er der en grundig gennemgang af det tilhørende materiale og en detaljeret oversigt over den viden, og de faglige kompetencer, som læremidlet har til hensigt at give eleverne. Der er forslag til undervisningsmetoder til læreren.


Læremidlets syn på danskfaget er, at eleverne får kendskab til forskellige emner og den verden, de lever i. Verden er i konstant forandring, og det er nødvendigt at finde vej i den bevægelse og forandringer, som præger vores tid. Desuden er læremidlet syn på det faglige genstandsfelt. Overordnet er læremidlets centrale emner, at finde vej i sproget, i tiden, i kammeratskaber og i livet. I både skrive- og opgavebog samt i lærervejledningen forklares det tydeligt, hvad eleverne skal, og hvad det læringsmæssige formål med dette er. I læsebogen sker tilegnelsen af viden implicit gennem gennemgang, læsning og forståelse af teksten. Læremidlet understøtter de faglige kvalifikationer og kompetencer, som elever i en 1.klasse skal være i besiddelse af i forhold til læseforståelse og opgaveløsning. I forhold til Forenklede Fælles Mål skal anvendelse af læremidlet blandt andet ske med henblik på at kunne bidrage til at opfylde de kompetencemål, der gælder for eleverne efter 2.klasse i forhold til, at: “eleverne kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssituationer.” I forhold til færdigheds- og vidensmål skal materialet bidrage til at styrke elevernes sprog- og tekstforståelse, hvor eleverne blandt andet skal “have viden om ord eller udtryk i instruktioner eller opgaver” og “eleverne kan kombinere tekst og baggrundsviden til at skabe en sammenhængende forståelse” samt “eleverne har viden om samspillet mellem tekstens informationer og læserens viden”.
Læremidlet er struktureret med udgangspunkt i forskellige faglige områder, der behandles med en stigende sværhedsgrad.


Læremidlet er opbygget på en måde, der opfordrer eleven til at arbejde individuelt og i grupper. I form af højtlæsning i klassen, hvor både læreren, hele klassen og den enkelte elev kan læse op fra Læsebogen. Opgavebogen lægger i høj grad op til selvstændig læring, hvor eleverne kan arbejde i deres eget tempo. Skrive- og bogstavbogen er et samarbejde med klassen og den enkelte elev, hvor øvelse af bogstaver bliver påbegyndt i klassen og kan derefter færdiggøres derhjemme, bliver man ikke færdig i timen. Lærervejledningen lægger op til samarbejde, både i grupper og på tværs af klassen og til individuelt elevarbejde. Læremidlerne giver blandede opgaver til eleverne, som både er åbne og lukkede identifikations-, refleksions- og perspektiveringsopgave. Lærervejledningen og læsebogen lægger op til at eleverne skal kunne reflektere over teksten de læser og lave små opgaver der omhandler emnet teksten har taget op. Nogle af emner lægger op til at eleverne skal kunne trække på deres egen viden, fx Anna og Otto i skole[1]. Der er ikke en opgave der følger op på om eleverne har lært det de skal kunne, efter hvert emne. Her er det op til Læreren selv at lave en opsamling, for at sikre at eleverne er kommet på det ønskede niveau.

Serien er skrevet af forfatterne Jan Evald Johansen og Jytte Nørgaard, som dermed er læremidlets afsendere. Serien er udgivet af forlaget Gyldendal. Illustrationerne er lavet af Lone Kunz, som også har lavet illustrationer til Søren og Mette bøgerne. Da det er forlaget Gyldendal der har udgivet dette læremiddel, komme der, ligesom ved læremiddel 1, en blåstempling af materialet, der er en forventning om at læremidlet er både på et højt og godt niveau, i forhold til danskfaget.
,
Sammenhængen mellem læse-, fortælle-, opgave- og skrivebog samt en lærervejledning, følger den samme struktur og skaber en god dynamik i undervisningen. Alle læremidlerne i Godt på vej, lægger op til differentieret læring. Lige fra læsebesværet til langsomskrivende elever. Derudover tager Lærervejledningen også højde for tosprogede elever, og de vanskeligheder de måtte have, da den påpeger at det er vigtigt at læreren ved hvilket niveau eleven er på og deres baggrund for at kunne planlægge individuelt undervisning.

Sammenligning

Der er 16 års forskel på læremidlerne, hvilket har en betydning for bogens opbygning og struktureringen af undervisningens indhold. Dermed er der forskellige muligheder for tilrettelægningen undervisningen. Begge læremidler har valgt at producerer et omslag hvor dyr har fået menneskelige egenskaber. Der er stor forskel på illustrationerne og farverne i Læsefidusen og Godt på vej. Læsefidusen er farverig og har mange farvefotos, som er iøjnefaldende for eleverne, hvorimod Godt på vej har en ensformet brug af svage farver og sort/hvide stregtegninger, hvilket ikke vækker samme interesse i forhold til Læsefidusen. 

Godt På Vej består af læsebog, fortællebog, 2 opgavebøger, en skrive- og bogstavbog og en lærervejledning.
Læsefidusen består af læsebog, opgavebog og lærervejledning. 
Der er en tydelig forskel på hvor mange bøger der er at finde til de to læremidler, og man kan undre sig over hvorfor Dansklærerforeningen har valgt at komprimere materialet ned til tre bøger, kontra Godt på vej som har seks separate bøger. Vi mener at man har valgt at have færre separate bøger, da dette giver mindre forvirring hos eleverne, da de kun skal holde styr på to bøger. Ydermere har man valgt at tage udpluk fra opgavebøger, fortællebog samt skrive- og bogstavbogen og putte dem ind i arbejdsbogen.

Begge læremidler har tekster, der tager udgangspunkt i elevernes hverdag, samt fakta tekster, hvor de bliver præsenteret for forskellige emner. I begge læremidler følger eleverne to børn, der skaber en sammenhæng igennem forløbene, og som eleverne kan identificere sig med. Vi mener ikke at der er meget forskel på det indholdsmæssige i læremidlerne, blot måden hvorpå det er præsenteret.

Godt På vej giver rig mulighed for at læreren kan differentiere undervisningen. Ved brug af den medfølgende CD-rom, kan elever med læsevanskeligheder få teksten læst op og i læsebogen er der i hvert kapitel to tekster med forskellige sværhedsgrader. Dette giver muligheder for elever med forskellig fagligt niveau.
På Dansklærerforeningens hjemmeside er Læsefidusens system beskrevet med undervisningsdifferentiering som et vigtigt element. Umiddelbart har vi ikke kunne få øje på denne differentiering. Vi har diskuteret om differentieringen er at finde ved de forskellige opgaver, som (Lytte og tale, Læse og læse, og Læse og skrive) eleverne skal gennemgå i hvert kapitel, inden de går videre til det næste.

Udvælgelse og begrundelse

Ved første øjekast, mente alle i gruppen at de ville vælge Læsefidusen som undervisningsmateriale, ud af de to læremidler. Begrundelsen for dette valg var, at det var et nyudgivet læremiddel, og derfor måtte have nyt og relevant materiale. Der kunne tænkes at der var arbejdsopgaver med Cooperative Learning, da vi har fået af vide hvor vigtig CL er i undervisningen, kunne det godt tænkes at CL var indarbejdet i Læsefidusen. Halvdelen af gruppen blev ved deres første indskydelse, Læsefidusen. Den anden halvdel af gruppen, ændrede mening under arbejdsprocessen med læremidlerne, de sprang fra Læsefidusen og over til Godt på vej som deres valg af undervisningsmiddel.

Valget af Godt På vej som materiale i Danskundervisningen er blandt andet truffet på baggrund af den uddybende lærervejledning, som man som nyuddannet lærer kan læne sig op af. Derudover er vi i vores observationspraktik blevet ekstra opmærksomme på behovet for at differentiere undervisningen med de læremidler, man bruger, og så er der god hjælp at hente i Godt På Vej. Muligheden for at hele klassen kan arbejde i det samme materiale på forskellige niveauer er tiltalende, da det bidrager til et fællesskab på klassen. Vi er opmærksom på at de mange separate bøger kan skabe forvirring blandt eleverne, men at det opvejes af den uddybende lærervejledning. 

Læsefidusen er et godt undervisningsmiddel til undervisningen, da den indeholder mange områder, som eleverne kan få udbytte af. Da bogen er opbygget således, at sværhedsgraden bliver sværere gennem bogen, giver det mulighed for de faglige stærke elever at blive udfordret, men derimod en hindring for de faglige svage elever, da deres tilgang af læring ikke er så omfattende. Læsefidusen tager ikke bare fat i faglige områder, men derimod udfordrer den enkeltes elevs kreativitet og evner gennem bogen, hvilket er med til at skabe en variation for undervisningen. 





[1] Godt på vej: Læsebog 1, s. 30 - 31. 


Kommentarer

Populære opslag