Børne- og ungdomslitteratur
Skønlitteratur: 1000 sider
Billedbog, Kim Fupz Aakeson, Vitello
- 28 historier fra A til Å, udgivet i 2017.

Denne billedbog vil være rigtig
god at buge i starten af indskolingen, jeg vil vurdere den til at ramme målgruppen
6+, og da det netop er en billedbog kan man læse højt i klassen og snakke om
både historierne ved hvert bogstav, men også snakke om illustrationerne.
Samtidig lærer eleverne alfabetet på en sjov måde, med en velkendt figur og man
kan senere måske få eleverne selv til at læse.
Læst sidetal: 64.
Mini-Roman, Gyser, Annie Bahnson, Den
sorte ridder og sølvuglerne, udgivet i 2017.

Denne bog ville være god til de
læsere der ikke kan lide at læse, dels fordi den er letlæseligt, sproget er let
og bogens handling går hurtig i gang. Den ville være god som introduktion til
gys og gru. Målgruppen vil jeg vurdere
til at være 8+.
Læst sidetal: 79.
Krimi, Kirsten Ahlburg, Blå Blink,
udgivet 2016.
To unge drenge David og Otto,
begår et indbrud da de har brug for penge. Men da de hører en bil komme ind af
indkørslen og kort tid efter hører nøglerne i døren, ved de at løbet er kort
for dem. De flygter ud af huset og ender med at stjæle en bil. Otte har kørt
før, så det er ham der kører bilen, men uden at overholde færdselsloven. David
er bange og håber ikke at politiet er efter dem.
Bogen er den første i en ny serie
for unge. Den er optimal for elever med læsevanskeligheder, da teksten er delt
i 21 korte kapitler. Derudover er det korte afsnit og sætninger. Selvom
handlingen er gennemskuelig, er det netop det der gør den god, da elever ikke
både skal afkode og prøve at holde styr på en indviklet handling. Målgruppen
vurderer jeg er for 12+, men har et meget lavt lix tal.
Læst sidetal: 48.
Mini-Roman, Sandra Schwartz, Klamt Kys, udgivet i 2016.

Bogen vil være god til
undervisning i mellemtrinet, da det tager forskellige aktuelle emner op, så
som: mor-datter forhold, veninder, fester, stedforældre og seksuelle overgreb.
Der er nok emner at tage fat på og alle er nogen som eleverne til en hvis
længde kan relatere til eller har en mening om. Derudover er bogen skrevet med
korte sætninger og har seje illustrationer der matcher teksten godt. Målgruppen
vurdere jeg at være 12+.
Læst sidetal: 40.
Fantasy, Lise J. Qvitgaard, Pigen med
snogen 1, udgivet i 2016.
Amali har altid kunne se lige så
godt i mærke som i lys og finder pludselig ud af at hun kan kontrollere slanger
med tankens kraft. Dette gør at Amali bliver nødt til at flygte fra den onde
heks Mirza der styrer landet. Amalis kræfter gør at hun er den spådommen siger
kan redder landet fra ondskab. På sin flugt møder hun Kalil, som ender med at
hjælpe Amali mod ondskabet.
Bogen vil være god til
undervisningsbrug i genren eventyr for begyndere. Den er letlæselig og fyldt
med spænding, action og mange flotte illustrationer gennem handlingen. Bogen er
både for piger og drenge, hekse, ondskab, slanger osv. er at finde i bogen og
derved peger i retningen af eventyr. Målgruppen vurderes til at være 9+.
Læst sidetal: 56.
Gyser, Bjarke Schjødt Larsen, De
dødes cirkus, udgivet i 2017.

Denne bog ville være god til gys
og gru genren, for de elever der ikke er de bedste læsere men gerne vil blive,
da bogen er delt ind i 13 små kapitler og har en del illustrationer. Til trods
for at det er en kort bog, er det indviklet handling, der gør at læseren skal
følge godt med i teksten for at finde hoved og hale i handlingen. Målgruppen vurderer jeg til at være 11+.
Læst sidetal: 78.
Billedbog, Janus Kodal, Din far får
tæsk, udgivet i 2016.

Bogen er en rigtig god bog for
begynderlæser, men er nok nærmere en litteraturoplevelse / frilæsningsbog. Det
tager dog emner op som venskab, slåskamp og fædre. Noget man sagtens kan snakke
om i klassen, derved være med til at præge elevernes morale. Målgruppen
vurderes til at være 6+.
Læst sidetal: 23.
Sorg, Stine Haynes, Tæl til ti,
udgivet i 2017.

Bogen kunne være god til
skolebrug, da den tager tunge emner op så som: had, død og sorg. Dog er det en
lidt kedelige / ikke lokkende forside. Men selve indholdet vejer op for denne
del. Bogen er for mellemtrinnet og målgruppen vurderes til at være 11+.
Læst sidetal: 125.
Grafisk roman, Sabine Lemire, Mira,
udgivet i 2017.

Bogen er god som
undervisningsbog, da den er meget nutidig, både med blogs og instagram, men
også i forhold til de emner den tager op: venskab, god og dårlig ven,
forelskelse, vokse op og multimediers indflydelse. Romanen er en blanding
mellem tekst og tegneserie og giver læseren et godt indblik i den verden mange
12-årige lever i, i dag. Målgruppen vurderes til at være 10+.
Læst sidetal: 99.
Forelskelse, Carline Ørsum, Fødselsdagsfesten,
udgivet i 2016.

Denne bog er nok mest til
frilæsning, men absolut en elever bør læse. Den formår at skabe et godt indblik
i hvordan det er at være 13 år i den moderne verden og derved kan unge sikkert
lægge meget genkendelse til. Derudover er det en bog fyldt med mange spændings
handlinger der sker undervejs og uvante drejninger. Målgruppen må vurderes at
være 12+.
Læst sidetal: 104.
Novellesamling /Gyser, Nick Clausen, Maridt og myrekryb – syv uhyggelige
historier, udgivet i 2016.

Bogen ville være god som
undervisningsbog men også som frilæsningsbog. Især hvis man har emneuge om Gys
og gru. Eleverne ville med denne bog støde på forskellige slags mini gysere og
derved finde ud af at der er flere sider af genren og hvilket de fandt
uhyggelige. Derudover er det muligt at differentierer undervisningen, da der netop
i flere små historier, det vil sige at de faglige svage og stærke kan læse i
forskellige tempo og læsemængden for den enkelte elev kan varierer.
Læst sidetal: 232.
Science fiction, Ida-Marie Rendtorff, Bunkeren, udgivet i 2017.

Bunkeren er en si-fy roman fyldt
med spænding og gode supplerende illustrationer til læseren. Der er flere
forskellige temaer oppe og vende i bogen som for eksempel håndtering af
følelser, svigt, bortførelse og troen på sig selv. Derudover er bogen skrevet således at det
hverken er for svær eller for nem at læse, navnene er mærkeligt men ikke for
mærkelige, læseren kan sagtens udtale dem. Bogen har en åbenslutning, der
ligger op til en 2’er. Bunkeren vurderes at være til aldersgruppen 10+, og
menes at være bedst til frilæsning.
Læst sidetal: 140.
I alt: 1089.
Faglitteratur: 500 sider
Bog, Bent Rasmussen, Børne- og
ungdomslitteratur Portrætter af 14 danske forfattere, udgivet i 2005.

Denne bog er god at have i
baghovedet, når man har om forfatterskaber eller mangler en god novelle. Man
kan som lærer få indsigt i forfatteren og udvælge de noveller der kunne være
gode til netop deres forløb, det er dog ikke kun lærer der kan anvende denne bog.
Elever i udskolingen ville kunne anvende denne bog i et forløb om
forfatterskaber, da de kommer i kontakt med 14 forskellige og ikke blot et par
stykker. Derudover er den ikke skrevet i et svært sprog og derfor letlæselig
for elever. Man kunne med fordel for dem til at læse bogen og derefter skulle
de udvælge én af forfatterne og arbejde videre med ham. Derved har eleverne
selv haft indflydelse på hvad de skal læse og optimalt vælger de en forfatter
der fanger deres interesse.
Læst sidetal: 126.
Bog, Torben Weinreich, Børnelitteratur
– en grundbog, udgivet i 2006.

Denne bog er skrevet til de
voksne som arbejder med børnelitteratur, så som pædagoger, bibliotekar og lærer.
Hvilket man også tydeligt kan se på sproget i bogen, da det ikke er korte ord
og sætninger der anvendes. Derudover kræver mange af underemnerne en hvis
forståelse, som man ofte som voksen har. Denne bog er derfor et værktøj man kan
anvende til planlægning af sin undervisning og den er med til at give et kort historiografisk
rids af udviklingen af børnelitteraturen gennem tiden.
Læst sidetal: 186.
Bog, Nina Christensen, mfl., Nedslag i
børnelitteraturforskning 9, udgivet i 2008.

Bogen er klart tiltænkt lærer, pædagoger
og forskere der arbejder med børnelitteratur, den er skrevet så man har lidt at
tænke over når man udvælger børnelitteratur og den tager også godt fandt om
både de negative og positive sider børnelitteratur kan anvendes i. Dog er det
ikke med et bestemt facit, bogen er skrevet, men nærmere et indblik datidens
syn på børnelitteratur og læseren får muligheden selv at reflektere over
børnelitteraturen.
Læst sidetal: 162.
Kommentarer
Send en kommentar